Malaga

Direkte ud til middelhavskysten og ved floden Gualdalmedinas udmunding ligger Malaga. Den gamle bykerne rundt om katedralen er uhyre smuk, og Malaga er i det hele taget alle tiders by at spendere en dag på. Mellem byen og havnen ligger Paseo del Parque – den berømte palmepromenade, der bugner af eksotiske vækster, appelsiner, bananer, bambus, agaver, kaktus, og er et lige så yndet mål for både byens borgere som for dens turister.

For enden af paseo’en er etableret et elegant springvand i italiensk renæssance, Fuente Genovesa, og i umiddelbar nærhed finder man El Palo, El Padregalejo og La Malagueta med de mange barer og fortovsrestauranter. Malaga er en fremragende by at spise i, og en af specialiteterne får man hos ”Pescaito Frito”, der tilbyder friterede fisk og små sardiner. Og bagefter kan man så nyde et godt glas velafkølet ”Fino”, der bedst lader sig nyde i en af de talrige gamle bodegaer i byen.

Alcazaba er Malagas største seværdighed, Maurernes imponerende fæstningsværk, der i sin storhedstid tillige fungerede som pallads med flere end 100 tårne og moskeer. Borgen blev opført omkring  år 1057 på ruinerne af fønikiske og romerske fæstningsanlæg, og siden blevet gennemrestaureret. Bag de tykke mure finder man et væld af patioer og blomstrende haver og bag den første port, Puerta de Cristo, fejrede de kristne i 1487 med en messe generobringen af Malaga. Øverst på toppen kan fæstningen bryste sig af en slags mini-Alhambra med søjler og hesteskoformede buer. Gennem tre årtusinder har Malaga været beboet af forskellige folkeslag, og det har gjort byen rig på kulturminder.

Malaga, Picassos fødeby, er på godt og ondt middelhavskystens største by, og ubeskedent anser den sig selv som Costa del Sols hovedstad, men kun få turister vælger at bo her. Den har en noget kedelig placering som en af Spaniens fattige byer med stor arbejdsløshed og kriminalitet. Malaga er spansk – med alt hvad dette indebærer af infernalsk larm og snavs – og samtidig et forfriskende modstykke til de velpolerede feriebyer.

Den Andalusiske stemning i denne store havneby fascinerer – og når alt andet er glemt, så husker man Plaza de Toros, tyrefægterarenaen, der hører til Spaniens største og ældste fra 1874. Ikke færre end 14.000 tilskuere kan klemme sig sammen her, og selv om man anser det for rendyrket dyrplageri, så er tyrefægtning stadig populær i Spanien. Plaza del Toros åbner regelmæssigt portene for drabelige kampe mellem nogle af Spaniens bedste matadorer og de mest frygtindgydende tyre. Under den spanske borgerkrig var arenaen i øvrigt centrum for massehenrettelser af Francos modstandere. Plaza del Toros er åben det meste af dagen, og normalt kan man besøge den.

<- TIlbage til seværdigheder